Vandreferie
La Palma

Ønsker du en anderledes og spændende aktiv ferie i februar, tag med på vores vandreferie til La Palma, hvor vi har vandreture, morgenstræk og eftermiddagsstræk på programmet.

La Palma er uden tvivl den smukkeste og formentlig den mest uspolerede af De Kanariske Øer. Naturen er intet mindre end formidabel og fyldt med kontraster.

Hvor skal vi vandre
Vi går på opdagelse på ”Den Grønne Ø” mellem bjerge, vulkankratere, skov og regnskov. Vi tager også en afstikker til de små idylliske og hyggelige byer. Om eftermiddagen efter vandreturen kan du også bare læne dig tilbage og nyde de flotte, mørke vulkanstrande.


Vi har planlagt 2 dage med bus fra hotellet, bl.a. til Roque de los Muchachos, hvor der er skøn udsigt over krater og hav. Desuden til bjergområdet Cascada de los Tilos, hvor vi følger de gamle Levadaer med de mange tunneller og spektakulær natur.
Som deltager kan du frit bestemme, om du vil deltage i dagens tur eller ej.
Vil du hellere ud på egen hånd eller bare slappe af og nyde de smukke omgivelser, er det helt i orden. På vandredagene er der 3 vandregrupper med ruter på ca. 10, 16 og 24 km. Vandreturene kan dog variere i distancer, alt efter hvor vi vandrer.

Vi vil sammen med jer nyde denne smukke ø med vilde vulkaner, fantastiske vandrestier og flotte landskaber.

Fuld book op